Ja, har Tiberius, Romerrigets mægtige kejser, en god menneskealder efter Kristi fødsel, virkelig haft noget med Norden at gøre? Har denne hersker, om hvem de fleste vel kun husker, at han byggede et eventyrligt Palads på Capri, hvorom fortælles alle steder han var uhyggelig mistænksom på sine ældre dage. Har han virkelig haft nogen interesse i Jylland?

Af journalist historiker Hans Anckarstjerna

Som kejser ganske vist ikke. Hans virksomhed i Vest og Mellem Europa ligger tilbage i hans unge år, da han kejser Augustus’ stedsøn og højt betroede general og administrator, sammen med den anden unge prins, ’’broderen Drusus, ledte Romernes foretagende i grænseegnene. Tiberius var i sine unge år en overordentlig virksom mand, og en del af de to brødres gerning foregik ikke så langt fra vore grænser.

Læs mere... | |    
På spring (1087 hits)

I slutningen af det andet Århundrede f. Kr. havde det romerske rige udstrakt sine grænser, mod nord til Alperne og ind i den sydlige del af Gallien, hvor Provincia Romana (senere Provence) lå. Nord for Alperne i Helvetien (Frankrig) boede forskellige stammer og i Germanien en krigerisk befolkning, om hvilken historikeren Tacitus et par hundrede år senere, gav indgående oplysninger.

Af Hans Anckarstjerna
Journalist og historiker

Endnu var der ikke herfra hørt om større faretruende angreb eller folkevandringer, da der i årene 114 – 113 f.Kr., kom oplysning til Rom om, en stor folkemasse, vel bevæbnet og krigeriske, viste sig ved grænserne. Det var germanske horder fra det yderste Nord, Kimbrer og Teutoner, som nu efter årelang vandring for at finde et blivende sted, viste sig i en faretruende nærhed af Romerriget.

Om det fjerne land, hvorfra de kom, havde man ingen eller kun svage forestillinger om.
Læs mere... | |    
På spring (2240 hits)

I en tid hvor man mente at kunne se djævlen og hans indgriben i alle forhold, måtte denne sikkert kunne bevises ikke blot i de daglige småting, men også i de historiske begivenheder.

Af Hans Anckarstjerna

Det forholder sig sådan, og jeg skal derfor ikke forbigå at Erik XIV. tog 4 hekse i sin tjeneste i krigen mod Danmark, eller den nytte han havde af den lille Djævel, som man sagde han havde købt af en munk i Frankrig, og som indespærret i en flaske kunne fortælle ham alt, hvad der ville ske. Jeg skal alene holde mig til, hvad der er vidnefast, og berette om et eksempel på Dansk og Norsk Orlogsflåde årene 1540-1590. Under de 50 år, greb Djævlen ikke mindre end tre gange ganske afgørende ind i flådens og hele landets skæbne.

Læs mere... | |    
På spring (3988 hits)

Den mest prominente nordbo som opgives, at have deltaget i det første korstog er også den mest om diskuterede og betvivlede af alle nordiske korsfarere. Sven omtales i korstogs kronikker allerede i 1100-tallet, men et flertal af historiker har under 1800- og helt op i 1900-tallet betvivlet hans eksistens.

Af Journalist & Historiker Hans Anckarstjerna

Læs mere... | |    
På spring (1000 hits)

Man kunne nære nogen mistillid til dette i biskop Niels Jespersens klageskrift, da han jo tydeligt nok var opfyldt af uvilje mod klostret. Jomfruernes påstand, at de ved deres bønner havde fået livet af hans forgængere, fordi denne havde berøvet dem deres kære ”bede fader”, skulle vel ikke stemme bispen blidere.

Af Bodil Paulsson.

Det vil dog ses, at skønt det er de ældre søstres katolicisme, der har oprørt ham, gælder dog hans værste beskyldninger de yngre. Og disse beskyldninger bekræftes fuldt ud ved, hvad vi kender andetsteds fra.

Læs mere... | |    
På spring (929 hits)

”Deus lo volt" (Gud vil det!) Med dette folkelige begejstringsråbe indledtes i 1905 korstogene for at befri Det hellige Land fra de vantro og standse Islams fremmarch. For os i dag en misforstået form for kristen nidkærhed, men for datiden udslag af virkelig fromhed, selv om mange andre og særdeles verdslige motiver kom til.

Af Hans Anckarstjerna

I denne sammenhæng dannedes ved siden af de to eksisterende munke- og kannikordner en tredje form for munkevæsen - nemlig ridderordnerne.

Læs mere... | |    
På spring (1982 hits)

Endelig blev der selvfølgelig holdt festmåltid for kongen; i en sal, hvis vægge var dækket af tapeter i blå og hvide farver, var det lange smalle bord dækket med tallerkenerne og de store opsatser har været af sølv og lyset fra de florentinske sølvkandelabre har strålet over de brogede majolikafade og de tynde, slanke venetianske glas. Kong Christian fik plads for bordende og hans vært øverst ved højre side, medens kongens fornemste ledsagere blev anbragt ned langs venstre side af bordet sammen med Colloenis døtre og de øvrige italienske damer og herrer.

Af Bodil Paulsson
Læs første del her

Og her har også været strålende farver og pragt at glæde sig over, både i herrernes dragter med de korte, tætsluttende trøjer, der var opsplidset, så man kunne se det fine linned, og i damernes kjoler, der var af damask, fantastisk mønstrede silketrøjer med indvævede guld- og sølvtråde eller af guldbrokade og smykket med kniplinger fra Venedig eller Brabant.

Læs mere... | |    
På spring (936 hits)

I januar måned 1686 havde den kendte solkonge, Louis XIV., meget nedladende sat sin aldeles overvægtige krop på en fjeder som stak op af han stol. Ulykkeligvis stak fjeren op i en kongelig hæmmoroide, som voldte ham store smerter, denne ulykke udviklede sig til en byld. En sådan havde været meget let at tage bort eller skære bort hos alle andre, men ikke hos en kongelig Majestæt. De kongelige læger i Versailles, måtte gå meget forsigtigt frem med oplysningen, med den royale bagdel. Først forsøgte de sig med forskellig kost- og medicin behandlinger, så med råd fra en mængde kloge damer ved hoffet, der mente, at et omslag med absint, rosenvand, agurker og en god rødvin var den rette kur, men alt var forgæves.

Af journalist & historiker Hans Anckarstjerna

På den måde blev den engelske nationalsang til.

Kongen led af frygtelige smerter, og det var bestemt ikke i stilhed. Han satte sig endog på de bløde dundyner, og hans store værdighed led en del når han måtte ændre tyngde punktet på bagdelen og måtte hvile på ene ende balle og så på den anden, for på den måde blev hoffets tanker ledt bort fra hans ophøjethed og ned på et mere menneskelig plan. Det gik aldrig for en konge eller for en adelig, som havde meget høje tanker om sig selv.

Læs mere... | |    
På spring (1149 hits)

Myter, alliancer og hævn. Slægten Medici var ikke fremmende for noget, da det drejede sig om penge. Som grundere af Europas største bank, forvandledes slægten fra almindelige uld handlere til rige mænd og Florens mægtigste familie. Snart stod både konge og pave i gæld til Medici.

Af Bodil Paulsson

Den 20. april året 1478 begyndte som en helt almindelig påske søndag. Indbyggerne i Florens gjorde sig klare for at gå til kirken, og det samme gjorde brødrene de´ Medici, som i praktikken styrede staden gennem sin bank. Giuliano de´ Medici havde egentlig bestemt sig for at ikke gå til kirken den her søndagen, eftersom han følte sig utidig. Men to af hans vender overtalte ham at følge med i endda, og støttede ham hele vejen til stadens domkirke.

Da kirkeklokkerne begyndte at ringe, som et tegn på at, det nu var dags for velsignelsen, gav Giulianos ”venner” hinanden en hurtig blik, trak frem sine knive og gav ham 19. stk. banesår indfør øjnene af 10.000 kirkebesøgere. I samme øjeblik følte Lorenzo, med tilnavnet ”den grandiose”, præstens hånd på sin skuldre. Han svang på hovedet, dukkede ned og undkom på den måde et dødeligt kniv hug i halsen. Lorenzo flygtede ud ur kirken medens Guilianos liv sagte randt ud mit på kirkegulvet.

Læs mere... | |    
På spring (1373 hits)

Gennemgår man den lange række af sørgelige trolddomssager fra det 16. århundrede, er der visse iagttagelser, der uvilkårlig må trænge sig på. Det gjorde i længden et komisk indtryk hvorledes der stadig blev pågrebet gamle kvinder, hvor hele deres forsvar var en ’’Kat og deres Krykker’’. Hvordan de dømtes af 6 håndfaste mænd.

Af Hans Anckarstjerna

Det var helt sikkert de mest værgeløse der var de mest udsatte. Det var adelen der gik til angreb på de laveste stænder, for adelen påstod at de var den forurettede part. Der kan således påvises en række adelige der var forgjorte. ’’Ivar Krabbe, Otto Stangesens hustru og børn, Margrethe Valkendorf, Axel Viffert, Anna Bilde, Didrik Blommes hustru, Anna Ahlefeldt, Mette Hardenberg, Anna Hardenberg." Man kender kun en adelig i Danmark som blev dømt, det var Jomfru Christence af den lidt forsmåede slægt Kruckov.

Læs mere... | |    
På spring (4927 hits)

De mærkeligste af alle indvandrere i Norden var i det 16de århundrede taterne. Der hviler et hemmelighedsfuldt slør over dette ulykkelige folks skæbne. End ikke 500 års granskning har været i stand til fuldt ud, at klare de vigtigste spørgsmål om dette folkeslag. Det er endnu kun en sandsynlig gisning, at de engang i den tidlige Middelalder er udvandre fra Forindien, og har flakket over Persien og måske Egypten mod Europa.

Af Hans Anckarstjerna

De viste sig første gang året 1417 i det vestlige Europa. Straks vakte de opmærksomhed ved deres mørke hudfarve, deres blik og uforståelige tungemål, deres blanding af pragt og usselhed, som udmærkede deres optog. De var anført af en såkaldt konge eller hertug og greve, således rykkede de frem i forsamlinger på indtil 300 mennesker.

Læs mere... | |    
På spring (2899 hits)

Det lille indblik som bl.a., Sophia Gyldenstjernes brev, har levnet os, giver et levende billede af klosterlivet og dets strid. Tænkes denne mangfoldiggjort i forhold til søstrenes antal, får man det fulde indtryk af det samlede liv. Medens den nordiske syvårskrig rasede udenfor landets og landets velfærd stod på spil, forfulgte man herinde med ustandselig iver de tusind små mål. Og så stærkt blev også kvindeoprøret i klostret, at kongen måtte tage hensyn hertil og, og endnu før end freden var sluttet med Sverige, spilde rigsrådets tid på først at skaffe fred i Maribo.

Af Bodil Paulsson.

Læs mere... | |    
På spring (1616 hits)

Det var i året 1556 at man genoprettede Maribo kloster. På èn måde havde dette slet ikke været nedlagt. Christian III. havde tværtimod lovet adelen at ville holde alle Jomfruklostre ved magt. Men kongen selv havde plyndret både disse klostre og alle andre. Privatmænd havde fulgt eksemplet ved, at tilbagekræve tidligere gaver. Og efter reformationens indførsel måtte det jo anses for en given sag, at ingen mere ville gå i kloster. Det højeste, der kunne bydes klostrenes daværende befolkning var, at få lov til at uddø i fred. I virkeligheden var da altså for den offentlige bevidsthed alle klostre, om end ikke nedlagte, så dog ved at nedlægges.

Af Bodil Paulsson

Dette var imidlertid uheldigt for adelen, så meget mere som kongen stadigt havde taget og tog løvens part. Rent nøgternt set kunne Jomfruklostrene jo betragtes som store forsørgelses anstalter, oprettede gennem tiderne ved gaver og indskud væsentligt fra adelen.

Læs mere... | |    
På spring (1105 hits)

Fulgt af Kongen, der bærer hans slæb, går paven tilbage til Vatikanet, og bagefter er kong Christian hans gæst ved festmåltidet, og holder først ærbødigt vaskebækkenet medens paven vasker sine hænder.

Af Bodil Paulsson

Langfredag var Christian I., selvfølgelig atter til stede ved gudstjenesten og var med til det højtidelige kyssende af korset, men ville først træde frem og kysse korset efter alle kardinalerne. Påskedag gav paven med egen hånd kongen og alle hans folk det hellige sakramente og næste dag gav han foran Peters kirken kongen den indviede gyldne rose, det pavelige venskabs- og ærestegn, som Christian I., senere på dagen bar i procession, fulgt af kardinaler, prælater og det hele hof til en af de fornemste kardinalers bolig, hvor kongen den dag var bedt til gæst.

Læs mere... | |    
På spring (957 hits)

Den 9. januar søndagen efter Hellig trekongers Dag i året 1474 red en anselig skare ud fra Segeberg Slot. Den fornemmeste af Skaren var ikke til at tage fejl af; en meget høj, kraftig mand på 50 år; sikkert og godt sad han til hest, og i sin mørke dragt så han stadselig og fornem ud. Håret bar han langt, men var glatraget, og ellers beherskedes hans fyldige ansigt af en stor, lidt krummet næse og ejendommelige sammentrukne bryn under den lave pande. Han talte muntert med sine ledsagere; men når han smilte, kunne man ikke undgå at se, at han havde underbid.

Af Bodil Paulsson

Det var den danske konge Christian den Første, der var ved at begive sig ud på en lang rejse. Han havde aflagt et helligt løfte om at drage på pilgrimsfærd til Rom, og kong Christian var en from mand, så det løfte skulle nu opfyldes, men rejsen havde for resten også politiske formål. Foruden kong Christian selv var der flere tyske fyrster, som havde sluttet sig til ham; så var der den danske marsk Claus Rønnow og flere andre adelsmænd fra kongens egne riger og nogle lærde doktorer; de sidste var ikke den mindst vigtige del af følget, da de skulle tjene som tolk for kongen, der ikke forstod eller talte det latinske sprog, og for øvrigt heller ikke kunne et ord italiensk.

Læs mere... | |    
På spring (975 hits)

Den tyske hovedstaden var ussel, syntes Adolf Hitler. Han ville kalde staden Germania og opførte en triumfbue, 49 gange større end den i Paris. Byggeplanerne svulmede, til sidst tænkte Hitler og hans arkitekt Albert Speer en stad med enorme palads, gigantiske ministerier, fire flyvepladser og 10 millioner indbyggere.

Af Bodil Paulsson

Hitler kredsede omkring evnet i flere måneder. Da han og arkitekten Albert Speer, inspicerede et motorvejsbygge i foråret 1936, mumlede han: ”Jeg har stadig et projekt som jeg skal gennemføre. Det største af dem alle.”

Siden sagde han ikke noget mere. Først skulle han teste Storbritanniens og Frankrigs beslutsomhed. Han sende tropper ind i Rhen zonen, som Tyskland havde tabt kontrollen over efter 1. Verdenskrig. Der kom protester fra London og Paris – men ikke noget mere. Den tyske ekspansionen kunne indledes.

Læs mere... | |    
På spring (1843 hits)