
Languages
|
|
|
Flix fakta
|
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik. Derfor lukkede Flix
|
|
|
Emneoversigt
|
|
|
På Spydet
|

På Spydet er krogen, hvor nogle af de mange små pudsigheder, som medier og mennesker til daglig er fulde af, hænges til tørre. PS redigeres af Claus Piculell (PS[at]flix.dk). Læsere kan indsende forslag her · Nasser er du ikke ... *Jeg vil aldrig være en nasser*
Klubværelset, P1, 15. nov. 2005, 13.00.
Sagt af en 27-årig studerende, som bor til leje i det indre København med sin far som udlejer af en forældrekøbt lejlighed. Til formålet er oprettet et skuffefirma med underskud, så renterne kan trækkes fra, uden at der skal betales skat af lejen, mens sønnen får boligtilskud fra det offentlige, da hans SU ikke er nok til den høje leje.
PS vil gerne berolige ungersvenden: Du er bestemt ikke en nasser. En nasser er f.eks. en diabetiker uden en rød reje, der skal udfylde 50 bilag en gang om året for at få hele 500 kr. af kommunen til sticks til sin blodsukkermåler, og som får hele den offentlige hammer i hovedet, hvis han forærer to målesticks til en ven, der er løbet ud for dem.
Du derimod er en statsanerkendt socialsvindler, mens din far er skatte- og boligspekulant, og vi andre betaler jeres arrangement. Forskellen er, at I formelt overholder loven og tilhører en socialgruppe, over for hvem hverken stat, kommune eller politikere tør eller vil bruge blot 1% af den pisk, der anvendes over for de rigtige nassere.
|
|
|
Nyt fra DR
|
|
|
Mest læste
|
Månedens top 5:
Ugens top 5:
Dagens top 5:
Mest kommenterede (seneste 30 dage):
|
|
|
 |
Fokus: Dronningen har naturligvis ret
|

Darwinisten skriver: For i takt med menneskene bliver rigere, da bliver de i samme takt stadig mere egocentriske, materialistiske og overfladiske. For de mister naturligheden til tingene. Derfor bliver naturen ikke betragtet som natur, men som en kulisse, der bare skal se yndig ud.
af Bjørn Holmskjold
Kendetegnende de narcissistiske personlighedstyper er at de er meget optaget af at opnå det perfekte, det gnidningsfri og behagelige liv. Landet skal være yndigt – men det må ikke lugte. Byen skal være fuld af liv – men den må ikke larme. Alle vore ønsker skulle gerne opfyldes – men det må ikke koste noget. Vi ser helst, at vort liv er fuldt af udfordringer; men de må endelig ikke blive for krævende eller medføre uberegnelige konsekvenser.
Derfor er det klart, at de unge familier er hårdt spændt for. De har rygende travlt, de har høje ambitioner, de sætter sig store mål, og mange ser dem også gå i opfyldelse, måske i højere grad end deres meget mere nøjsomme forældre og bedsteforældre nogensinde ville have gjort sig håb om. Men prisen for dette betales af de unge familiers børn. Som på grund af de meget unaturlige opvækstvilkår er så psykisk ramte, at mange ikke når så langt som at sætte sig et mål, som de kan fastholde, før de sætter sig et nyt. De vil men deres lille selvværd eller overmægtige grandiose selvopfattelse føle sig udenfor, endnu inden de rigtigt får begyndt. For aldrig har så mange unge, haft så dybe følelsesmæssige problemer, en så udbredt følelse af ensomhed, en så forvreden selvopfattelse eller en så asocial ansvarlighed, som de unge familiers børn.
Læs mere... | |  Fokus (2739 hits)
|
 |
|
|
På spring: Reinkarnations-læren – sand eller falsk?
|

jenschristian skriver: Reinkarnation, samsara og karma. Der er mange nye ord og udtryk, som finder vej ind i det danske dagligsprog sammen med den nye spiritualitet, som i disse år præger vores tankeverden og omformer den, efterhånden som de nyreligiøse bevægelser slår kraftigere rødder i vores kultur. Det er vigtigt, at vi lærer dem at kende, så vi forstår dem, ellers kan vi ikke tage stilling til de begreber, som ordene formidler. De mennesker, der bruger de nye ord, har ofte ikke selv nogen synderlig dyb forståelse af, hvad det egentlig er, de går og siger. Det er bl.a. fordi de åndelige vejledere i de nyreligiøse bevægelser er tilbøjelige til at pakke ordene ind, så de lyder mere acceptable for folk i almindelighed.
Af Jens Chr. Stausholm Christensen
Nye religiøse begreber
Blandt de mange nye udtryk, som vi er nødt til at lære, hvis vi vil forstå noget som helst af den orientalsk inspirerede religiøsitet, der kommer til os i form af de mange gurusekter og kurser, er ordene samsara og karma. De er faktisk nøglebegreber til forståelse af al religion fra østen.
Ordene lader sig i grunden ikke oversætte til de sprog, der tales i vores del af verden. Vi har ingen begreber, der svarer til dem i vores åndelige tradition. Det er en vigtig grund til, at nyhinduerne iblandt os har let ved at tolke dem på en måde, der er fremmed for det livssyn, som følger med disse ord. Dermed være ikke sagt, at den ægte hinduisme, som ordene peger hen på, ikke følger med alligevel. Den ligger lige under overfladen i tale og skrift, og den dukker jævnligt frem i lyset.
Læs mere... | |  På spring (4009 hits)
|
 |
|
Fokus: Oscar Peterson: Farvel til en gigant
|

Kurt_Dejgaard skriver: Lillejuleaften, d. 23 dec. 2007, kom det ultimative tæppefald for Montreal-drengen, pianist, orkesterleder, komponist, fredsaktivist og jazz legende Oscar Emanuel Peterson.
Af Kurt Dejgaard
Aviser og andre nyhedsmedier vil fyldes med nekrologer som vil opsummere hans livsværk og der er ingen grund til at nærværende skal udvikle sig til endnu en af slagsen: For det første, fordi jeg ikke er nogen stor jazz kender. For det andet, fordi enhver kan gå ind og tjekke hans biografi på Wikipedia og dusinvis af andre steder på internettet, hvis de vil kende detaljerne.
I stedet vil jeg nøjes med at erindre den rolle hans musik har spillet for mig, personligt.
Læs mere... | |  Fokus (2253 hits)
|
 |
|
|
|
Fokus: Gummiparagraffen
|

StefanB skriver: Hvad med § 235 i Lissabon-traktaten? Hvad skal den bruges til? Af Stefan Bøgh Juristernes redegørelse om Lissabon-traktaten ligner politisk bestillingsarbejde. Man har arbejdet efter instruks fra den siddende regering og ja-sigerne i Folketinget.
Den såkaldte gummigparagraf § 235 nu § 308 kan anvendes til overflytning af kompetencer som end ikke er fastlagt i traktaten.
Læs mere... | |  Fokus (2676 hits)
|
 |
|
Fokus: Det dynamiske Europa-begreb
|

jg skriver:
Den berømte Michael Palin har over en 6-7 mandage rejst rundt i det ’nye’ Europa. D. 3.12.07 var han nået til den russiske Kaliningrad-enklaven mellem Polen og Litauen. I en samtale med en russisk beboer i området fremgik det, at hun følte sig europæisk, men vendte sig mod Rusland, som alle andre af områdets russiske beboere. Michael Palin filosoferede over denne besynderlige modsætning mellem Rusland og Europa, uden dog at give et svar. Af Jens Geisler
Polen valgte Europa
For Rusland ligger jo i Europa – det europæiske kontinent strækker sig officielt helt til Ural-bjergene. I hvert fald rent geografisk. Men pointen er, at både europæere i øst og vest, inkl. russerne selv, opfatter en kulturel, mental og politisk skillelinie som gør, at der findes en imaginær grænse mellem Europa og Rusland.
Samme opfattelse gjorde sig tydeligt gældende umiddelbart efter det nyligt afholdte polske valg. Debatten omkring det polske valg i okt. 07 var interessant at følge i denne sammenhæng, for sprogbruget illustrerede hvor store forskelle der er i opfattelserne af hvad Europa og Vesten er. Efter valget af Donald Tusk som ny premierminister, og vælgernes kassering af den ene af Kaszynski-brødrene, valgte flere kommentatorer at konkludere, at ”Polen havde valgt at være et vestligt land”, og sejrherren selv udtrykte, at ”Polen nu ville være et rigtigt europæisk land”. I denne sammenhæng smeltede Vesten sammen med Europa, og for nemheds skyld vil jeg lade denne kobling bestå.
Læs mere... | |  Fokus (3127 hits)
|
 |
|
|
På spring: Endnu et nytårseventyr fra Statsministeren
|

misbrugspolitik skriver: Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige, og de riges motiver, argumenter og handlinger adskiller sig såmænd ikke væsentligt fra virkeligheden i dagens Danmark, forskellen er blot, at de rige er ved at vinde og Robin Hood har mistet alle sine lystige svende. Af Kurt Stoldt Med Harry Potter, Ringenes herre m.fl. er eventyrfortællingen ”in” og en del af tidsånden.
”Der var engang” – sådan starter mange klassiske eventyr, som mange sikkert husker fra barndommens fortællinger, - som forundrede og begejstrede, men altid sluttede med at retfærdigheden sejrede, når helten på den hvide hest vog de onde, så de gode kunne genoprette den orden, som var så vigtig for troen på næstekærligheden og det gode i mennesket.
Læs mere... | |  På spring (1608 hits)
|
 |
|
På spring: Klimamæssig undtagelsestilstand
|

klinten skriver: Overskriften er sikkert for mange stærkt provokerende i denne søde Juletid, og måske med god grund. Vi vil nemlig ikke forstyrres midt i julegildet om, at kloden tager afgørende skade mens vi frådser i and, gaver og overdreven julebelysning! Alle disse probemer, om at kloden har feber, vil vi helst ikke tænke på, før efter Jul.
Af Arne R. Nielsen
Men på den anden side, er der jo også Nytårsaften, at tænke på, og den skulle jo også
helst forløbe i en optimistisk atmosfære.
Og inden vi ser os om, er der jo også påsken og pinsen, for ikke at tale om Sommerferien, og den vil vi heller ikke have spoleret, med dårlige vibrationer.
Læs mere... | |  På spring (1946 hits)
|
 |
|
|
Fokus: Hvorfor antage at asylansøgere er et problem?
|

astridliber skriver: Hvorfor antages asylansøgere som værende et problem, når man kan vælge at anskue dem som værende et potentiale? Det er et valg. Det valg man vælger har store konsekvenser. Af Astrid Liber Kære nytiltrådte Minister for flygtninge, indvandrere, integration og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech
Da det er 4. søndag i advent - håbets og hjerternes tid – som forbereder julens komme, vil jeg fortælle dig om et ønske jeg har. Jeg håber du vil lytte til ønsket med dit hjerte og din forstand og reagere, når du læser mit budskab. Du står netop med helt særlige muligheder, da du er ny minister. Du har mulighed for at træde andre og nye veje og ikke fortsætte i Rikke Hvilshøjs fodspor. Mit ønske er, at skabe forandringer i forhold til en uretfærdighed, som jeg kender. En uretfærdighed som får Danmark til at vakle.
Læs mere... | |  Fokus (2143 hits)
|
 |
|
|
På spring: En skæppefed fidus
|

Kurt_Dejgaard skriver: Visse skribenter på Flix synes stadig ikke at forstå at en køber skal ud og tjene de penge han har lånt i banken for at købe ejendom og at ejendomsværdierne derfor bliver betalt i arbejde. Af Kurt Dejgaard De taler om en Samfundsskabt Værdi, men hvad har samfundet - skabt? Eller for den sags skyld tabt?
Vender vi bøtten og forestiller os at huspriserne falder og en sælger nu må sælge for mindre end han/hun har købt, er der da (for at holde os til den valgte terminologi) tale om en “Samfunds-Tabt Værdi”? Nix! Med mindre det er læseren der er den tabende sælger, har læseren som samfundsborger ikke tabt een eneste krone!
Læs mere... | |  På spring (4515 hits)
|
 |
|
På spring: Hvorfor er midlertidig humanitær opholdstilladelse problematisk?
|

astridliber skriver: Kære nytiltrådte Minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech
Da det er 3. søndag i advent - håbets og hjerternes tid – som forbereder julens komme, vil jeg fortælle dig om et ønske jeg har. Jeg håber du vil lytte til ønsket med dit hjerte og din forstand og reagere, når du læser mit budskab. Du står netop med helt særlige muligheder, da du er ny minister. Du har mulighed for at træde andre og nye veje og ikke fortsætte i Rikke Hvilshøjs fodspor. Mit ønsket er, at skabe forandringer i forhold til en uretfærdighed, som jeg kender. En uretfærdighed som får Danmark til at vakle. Af Astrid Liber For at få en midlertidig humanitær opholdstilladelse i Danmark skal en asylansøger "lide af fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter, fx livstruende sygdomme og uhelbredelige sindssygdomme." Sådan formulerer Udlændingeservice det på deres hjemmeside. Jeg synes, at det er umenneskeligt at give midlertidig humanitær opholdstilladelse til asylansøgere på baggrund af sygdom. Hvis en asylansøger har fået midlertidig humanitær opholdstilladelse er det først efter 7 år, at opholdstilladelsen kan blive permanent. Asylansøgeren kan kun opnå permanet opholdstilladelse hvis vedkommende er forblevet lige så syg, som da den midlertidig humanitær opholdstilladelse blev givet 7 år forinden. Hvis asylansøgeren i løbet af de 7 år får det bedre skal vedkommende sendes tilbage til sit land.
Læs mere... | |  På spring (2996 hits)
|
 |
|
På spring: Har lønmodtagere for stort forbrug?
|

agervej skriver:
Har lønmodtagere for stort forbrug? Der er sikkert nogen der har det, og det gælder i særdeleshed alle, der sidder og arbejder med penge. For godt et års tid siden blev det officielt oplyst i Berlingske Tidende af journalist Ole Mikkelsen, hvorfra jeg har fået tilladelse til at bruge disse oplysninger om en bonusfest i Roskilde Bank.
Af Herluf Andersen Citat fra Berlingske Tidende:
Bestyrelsen i Roskilde Bank har givet fem procent af alle bankens aktier til fem mand i ledelsen. Med den nuværende aktiekurs har ledelsen udsigt til at dele 297 mio. kr. om to år. Topchefen tjener 452.000 kr. om måneden.
Læs mere... | |  På spring (4526 hits)
|
 |
|
|
|
 |

Sidste skrig
|
|
|
Guerilla PR
|

|
Vælg din favorit og deltag i guerilla reklamekampagnen for Flix ... det er ganske enkelt: Download, print, hæng op - Flix. |
|
|
Hvem er online?
|
|
|
Anbefalede feeds
|
Anbefalede RSS-feeds fra ind- og ud-land:
|
|
Nyt fra TVFlux
|
|
|
Civile reportere søges
|
|
|
Kalender
|
|
|
|