
Languages
|
|
|
Flix fakta
|
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik. Derfor lukkede Flix
|
|
|
Emneoversigt
|
|
|
På Spydet
|

På Spydet er krogen, hvor nogle af de mange små pudsigheder, som medier og mennesker til daglig er fulde af, hænges til tørre. PS redigeres af Claus Piculell (PS[at]flix.dk). Læsere kan indsende forslag her · Nasser er du ikke ... *Jeg vil aldrig være en nasser*
Klubværelset, P1, 15. nov. 2005, 13.00.
Sagt af en 27-årig studerende, som bor til leje i det indre København med sin far som udlejer af en forældrekøbt lejlighed. Til formålet er oprettet et skuffefirma med underskud, så renterne kan trækkes fra, uden at der skal betales skat af lejen, mens sønnen får boligtilskud fra det offentlige, da hans SU ikke er nok til den høje leje.
PS vil gerne berolige ungersvenden: Du er bestemt ikke en nasser. En nasser er f.eks. en diabetiker uden en rød reje, der skal udfylde 50 bilag en gang om året for at få hele 500 kr. af kommunen til sticks til sin blodsukkermåler, og som får hele den offentlige hammer i hovedet, hvis han forærer to målesticks til en ven, der er løbet ud for dem.
Du derimod er en statsanerkendt socialsvindler, mens din far er skatte- og boligspekulant, og vi andre betaler jeres arrangement. Forskellen er, at I formelt overholder loven og tilhører en socialgruppe, over for hvem hverken stat, kommune eller politikere tør eller vil bruge blot 1% af den pisk, der anvendes over for de rigtige nassere.
|
|
|
Nyt fra DR
|
|
|
Mest læste
|
Månedens top 5:
Ugens top 5:
Dagens top 5:
Mest kommenterede (seneste 30 dage):
|
|
|
 |
Fokus: Psykoanalyse af den danske folkesjæl
|

gissing skriver: Inspireret af Munchs indlæg Don Peter og Matriarken, kunne jeg ikke lade være tænke over ord og begreber som ”svinske”, ”fremmedfjendske” og ”racisme” i relation til Dansk Folkeparti. Af Geert Gissing I artiklen udtaler Munch at i forbindelse med det nye forlig omkring asylcentrene, udvikler tingene sig i en meget ”grim” og ”menneskefjendsk” retning. Han bruger også ordet ”ulækkert”.
Det er ikke fordi at jeg ikke vil give ham ret i at det er ”ulækkert”, sådan rent umiddelbart. Men hvorfor er det lige netop ”ulækkert” eller ”svinsk”?
Egentlig er det jo ord som har med madvarer og dyr at gøre.
Læs mere... | |  Fokus (1936 hits)
|
 |
|
På spring: Afrika bløder mens verden ser til
|

StefanB skriver: Det internationale samfund resignerer overfor situationen i Afrika. Hvilken nytte er FN egentlig til? Af Stefan Bøgh Folkemordet i Darfur ignoreres bevidst af medierne.
På grund af pragmatiske og henholdende dispositioner i FN´s sikkerhedsråd i forbindelse med borgerkrigen i Darfur kom al hjælp fra det internationale samfund endnu en gang for sent til Afrika.
Læs mere... | |  På spring (1251 hits)
|
 |
|
På spring: Liberalisme og markedsøkonomi
|

agervej skriver:
Disse to politiske teorier er meget omtalt, og dem der tilslutter sig dem helt uden nærmere forskning, mener de kan redde hele verden fra alle mulige kriser. Teorierne lyder besnærende som fremført af Adam Schmidt i 1600 og 1700 tallet. Det skulle sikre hvert menneske fuld frihed, markedsøkonomi, fri prisdannelse, privat ejendomsret og mindst mulig offentlig indblanding, ”Kendsgerningerne er blot, at Danmarkshistorien ja hele verdens historie har vist, og gør det fortsat, at kun få af de mennesker der er fortalere for disse pæne ord, i praksis vil indordne sig under dem”, for de vil i mange tilfælde økonomisk ikke kunne overleve.
Af Herluf Andersen
Og spørgsmålet er om ikke netop disse ideologier har været basis for alle økonomiske kriser og dermed krige. Nu er det ikke ligegyldigt, hvor langt man udstrækker liberalisme og markedsøkonomi . Det kan være udmærket med fri varehandel, så man frit kan købe, hvor man ønsker det. Men blev der ikke i nogen lande givet støtte hverken til eksport eller import, eller støtte til transport, der naturligvis skulle betale udgifterne til vejene, og alle de miljøproblemer som det medfører, ville verdenshandelen sikkert falde. Den generelle opfattelse er vel nok, at den vil stige.
Læs mere... | |  På spring (3029 hits)
|
 |
|
|
På spring: Don Peter og Matriarken
|

munch skriver: Det har været interessant at følge dansk politik siden valget. Vi har fået et nyt parti samt en løsgænger, hvilket har besværliggjort Dansk Folkepartis ”kosten rundt” med regeringen. Af Erik Munch Og i forbindelse med det nye forlig omkring asylcentrene, udvikler tingene sig i en meget grim og menneskefjendsk retning. Regeringen risikerer med Pia Christmas Møllers forslag at komme i mindretal, fordi de to grønlandske mandater støtter oppositionen. I den anledning skal vi tåle at se Matriarken Pia’s stik-i-rend-dreng Don Peter Skaarup stille sig op på TV og direkte true Grønland på sin eksistens.
Læs mere... | |  På spring (1437 hits)
|
 |
|
På spring: De lærerstuderende har alt at frygte!
|

Darwinisten skriver: Problemet er de stadig mere massive psykiske ubalancer. For i sagens natur kan dén ikke hjælpe andre, der selv har hjælp behov!
Af Bjørn Holmskjold Under overskriften: ”Lærerstuderende frygter klasseværelset”, bragt i Kristeligt Dagblad (21.01.08), gøres gældende, at Landets lærerseminarier har bevæget sig for langt væk fra virkeligheden. Så selv fjerdeårsstuderende ikke føler sig godt rustet til at kunne skabe ro i en klasse, håndtere konflikter og i det hele taget få en daglig undervisning til at fungere. Og det skyldes i høj grad, at seminariernes lærere vægter refleksion og teori langt højere end praktiske og menneskelige egenskaber. I takt med, at læreruddannelsen bliver mere akademisk, føler fremtidens lærere sig stadig dårligere klædt på til det, de synes er allervigtigst: at kunne håndtere den praktiske hverdag i klasselokalet, viser en undersøgelse.
Den barske virkelighed, som venter de lærerstuderende, og som de fleste af dem vil få meget store problemer med at tackle, er mødet med de børn, som naboerne har opdraget.
Læs mere... | |  På spring (2945 hits)
|
 |
|
Fokus: Fagre nye fladskærm
|

gissing skriver: Alle skal have fladskærme. Og store skal de være. Fandens til modernitetstrang. Det dødssyge forbrug belaster miljøet. Og jeg gider ikke! Af Geert Gissing På vej hjem fra et indkøb kom jeg forbi en terrasse, på vejen hvor jeg bor. Klokken var halv fem om aftenen, og himlen var mørk. Lyset i den gult malede stue fangede blikket, og gjorde samtidigt at man let kunne kigge ind. Mine øjne fæstnede sig, nærmest automatisk, ved en matsort tingest inde i stuen. Den var flad som et lærred. Den måtte være omkring 2 m x 1 m. Det var en fladskærm. Stor som en seng. Den fyldte en halv væg...
Jeg kunne ikke lade være med at filosofere over det menneske som ejede denne nærmest vægstore fladskærm. Hvem var han? Og hvilket liv havde han. Var det blot et symbol på modernitet? Jeg tænkte på hvordan den enorme skærm måtte være at stå op til. Og om han hver morgen tændte for nyhederne. Eller om han blot havde den slukket, og beundrede dens enkle funktionelle design, de fine rette linier, og stille mediterede over de oplevelser, som skjulte sig bag den matsorte overflade.
Selv foretrækker jeg stille morgener, og lader helst være at tænde lyset.
Læs mere... | |  Fokus (1513 hits)
|
 |
|
|
|
|
Fokus: Højresocialistisk velfærdsliberalisme...
|

gissing skriver: De er svære at få styr på de der ideologi-ord. Jeg skulle undervise en klasse i samfundsfag. Og for en gang skyld lykkedes det mig at undgå den traditionelle højre-venstre opdeling til fordel for en anden. Af Geert Gissing Vi som underviser i samfundsfag på teknisk skole eller i gymnasiet, har en nærmest klassisk forklaring klar i lommen, når vi skal beskrive forskellen på højre og venstre. Vi tegner en lang hvid streg hen over den sorte tavle. Og i den ene ende skriver vi ”lille stat og lave skatter”, og i den anden ende skriver vi ”stor stat, og høje skatter”.
Denne streg krydrer vi så med historien om de klassiske ideologier: socialisme og liberalisme. Og vi fortæller om henholdsvis planøkonomi, frie markedskræfter, lighed og broderskab, frihed og individualisme. Og et eller andet sted ”i midten” har vi velfærdsstaten – en slags planøkonomisk overbygning, i et samfund baseret på markedskræfterne.
Læs mere... | |  Fokus (1233 hits)
|
 |
|
Fokus: Ny Alliance er en fis i en hornlygte!
|

munch skriver: Tre idealistiske politikere dannede i maj en ny alliance for at nedbringe Dansk Folkepartis magt over regeringen – i dag spiste alliancelederen Naser Khader så af Birthe Rønn Hornbech’s hånd. Der blev serveret kold asylsalat med bitter dressing, tilberedt af den ekstreme højrefløjs matriarkalske kok og heksebrygger Pia. Dermed blev et valg måske afværget og dermed blev Ny Alliances beståen i Folketinget måske forlænget! Af Erik Munch Er der andre end mig, der får en grim smag i munden i bestræbelserne på at holde ord som ”overløber” og ”lejesoldat” væk fra tankegangen? Jeg mener bare, det må være en blanding af desperation og overlevelsesinstinkt der tvinger Naser Khader til at kompromittere sine valgløfter i en udstrækning der ikke er set siden J.O. Krag fik os ind i EF i 1972.
Ja ja da. Det betyder på den anden side slet ingenting for de berørte, afviste asylsøgere – de vil alligevel hellere bo på centrene, hvor de kan have et netværk fremfor at bo alene i en lejlighed i en ghettobebyggelse.
Læs mere... | |  Fokus (1207 hits)
|
 |
|
På spring: Ikke-borgere
|

jenschristian skriver:
Jeg mener, at de mennesker, der er flygtet fra en krig, som Danmark har deltaget i, ikke kan kvalificeres som ”flygtninge”. De skal sendes hjem, afgørelsen er truffet, men de vil ikke hjem, hvorfor?
Af Jens Chr. Stausholm Christensen
Man husker vel, hvordan vor forsvarsminister under den officielle afskedsceremoni i den danske lejr i Basra blev tvunget til at smide sig på jorden, fordi sirenerne signalerede luftalarm.
Ikke engang i disse øjeblikke kunne illusionen om, at vi efterlader landet fredeligt, opretholdes. Man husker vel også , hvordan de danske soldater efter eget udsagn dårligt turde forlade deres lejr af frygt for vejsidebomber og angreb fra militser.
Læs mere... | |  På spring (2617 hits)
|
 |
|
På spring: Bankslægten De Medici
|

Bodil skriver: Myter, alliancer og hævn. Slægten Medici var ikke fremmende for noget, da det drejede sig om penge. Som grundere af Europas største bank, forvandledes slægten fra almindelige uld handlere til rige mænd og Florens mægtigste familie. Snart stod både konge og pave i gæld til Medici.
Af Bodil Paulsson
Den 20. april året 1478 begyndte som en helt almindelig påske søndag. Indbyggerne i Florens gjorde sig klare for at gå til kirken, og det samme gjorde brødrene de´ Medici, som i praktikken styrede staden gennem sin bank. Giuliano de´ Medici havde egentlig bestemt sig for at ikke gå til kirken den her søndagen, eftersom han følte sig utidig. Men to af hans vender overtalte ham at følge med i endda, og støttede ham hele vejen til stadens domkirke.
Da kirkeklokkerne begyndte at ringe, som et tegn på at, det nu var dags for velsignelsen, gav Giulianos ”venner” hinanden en hurtig blik, trak frem sine knive og gav ham 19. stk. banesår indfør øjnene af 10.000 kirkebesøgere. I samme øjeblik følte Lorenzo, med tilnavnet ”den grandiose”, præstens hånd på sin skuldre. Han svang på hovedet, dukkede ned og undkom på den måde et dødeligt kniv hug i halsen. Lorenzo flygtede ud ur kirken medens Guilianos liv sagte randt ud mit på kirkegulvet.
Læs mere... | |  På spring (1730 hits)
|
 |
|
|
På spring: Afskaf fleksjobordningen
|

StefanB skriver: Fleksjobordningen er en borgerlig anordning, der fungerer som statsligt løntrykkeri. Den bør afskaffes. Af Stefan Bøgh Fleksjobordningen fungerer uhensigtsmæssigt, og jeg skriver af egen erfaring. Bitter erfaring.
Rent juridisk befinder fleksjobberne sig i en gråzone.
Ikke nok med at de fungerer som statslige løntrykkere, men de har heller ingen ret til fulde dagpenge ved arbejdsløshed.
Arbejdsløshed er et højaktuelt problem for denne gruppe på det danske arbejdsmarked.
Læs mere... | |  På spring (1324 hits)
|
 |
|
|
|
|
 |

Sidste skrig
|
|
|
Guerilla PR
|

|
Vælg din favorit og deltag i guerilla reklamekampagnen for Flix ... det er ganske enkelt: Download, print, hæng op - Flix. |
|
|
Hvem er online?
|
|
|
Anbefalede feeds
|
Anbefalede RSS-feeds fra ind- og ud-land:
|
|
Nyt fra TVFlux
|
|
|
Civile reportere søges
|
|
|
Kalender
|
|
|
|