Det er som om, at flere af vore folkevalgte politikere bevidst vælger et sprogbrug, som har til hensigt at sætte verden i brand - og måske netop derfor er det dem, der kommer til at fodre nyhedsmaskinen. Billeder af broer der bygges, sælger ikke nær så godt, som billeder af broer der sprænges i stumper og stykker.

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Danmark er blevet verdensberømte på det politisk ukorrekte. Den fri porno, demagogiske citater sagt af Folketingspolitikere, diabolske politiske plakater, og Muhammad cartoons controversy er den perlerække af danske depraverede begivenheder, som mest af alt har fyldt spaltepladsen i verdens aviser og gjort sig fortjent til forevigelse på Wikipedia-global, som er verdens mest brugte encyklopædi. Der er nok en grund til, at det blev en dansker der opfandt korkbæltet og antabuspillen.

I andre lande er en aktiv søgen efter det politisk korrekte sprog. Et sprog, som er neutralt, og som bygger bro over forskelle i stedet for at gøre skellene dybere. I Danmark er der en aktiv søgen efter det politisk ukorrekte sprog, som så søges gjort politisk korrekt .... i Danmark. Senest set ved at SF´s Villy Søvndal på populistisk vis har taget DF-retorikken til sig, hvilket fik en blogger til at udbryde: "DF-retorikken har sejret ad helvede til". Det er ikke følsomhed i sprogbrugen, der kendetegner en gruppe af vore folkevalgtes offentlige ytringer, og man fristes til at mistænke dem for på udspekuleret vis at støje med vilje.

Læs mere... | |    
På spring (2154 hits)

Jeg er søn af en feministisk rødstrømpe som var en af de mest aktive i kampen i 70′erne.
Jeg var oppe i kvindehuset, hvor jeg som det eneste hankøn skulle høre på meget hadske udtalelser rettet mod mit køn.

Af Bjarke Talamona

Jeg kender intet land i verden hvor kvinderne har så meget magt og dominans som i Danmark. Manden er blevet den undertrykte part i samfundet.

Fordi jeg ytrer min mening vil jeg sikkert få at vide, at jeg er mandschauvinist og har et forældet livssyn. Men det viser lidt om, hvor angste kvinderne i virkeligheden er for en ordenlig debat.

Det bliver altid trukket ned på et så lavt plan af kvinderne, som fortæller mig, at de er ude i en voldsom manipulation.



Læs mere... | |    
Fokus (1878 hits)

Den vestlige verdens samfund har været i rivende udvikling gennem det 20. århundrede og det går stadigt hastigere fremad. Den enkelte borgers synlighed og rettigheder er blevet sikret og garanteret gennem en fornyende samfundsorden via økonomisk stabilitet og en humaniserende lovgivning. Men det er som om, at overgangen til det nye årtusind med stigende uro i tredieverdenslande fra frihedsfraktioner og terrorbevægelser har sat en helt ny og umenneskelig dagsorden for udviklingen.

Af Erik Munch

En dagsorden, der ikke kun præger de store, globalpolitiske penselstrøg, men som har medført en radikal ændring helt ind i kernen på det enkelte menneske. Det amerikanske, føderale topartisystem og den voksende europæiske økonomi- og handelsunion har fjernet fokus fra det enkelte individ i en sådan grad, at søgen efter personlig vinding, selvstændighed og frihed har erstattet samhørigheden og den samfundsmæssige sammenhængskraft – og det alt sammen søges retfærdiggjort i globaliseringens ophøjede motiver. Men udenfor den vestlige verden tillader vi os med vores afhumaniserede ideologier at præke demokrati med vold og våben – en holdning, der ellers altid er blevet fordømt i den demokratiske verdens nedskrevne forhistorie!

Læs mere... | |    
På spring (1636 hits)

Den kolde krigs afslutning har ført mange omvæltninger med sig; sidste skud på stammen er formentlig endnu en østeuropæisk nation, Kosovo. 1. verdenskrigs afslutning var også en omvæltningernes tid, en tid hvor mange af Østeuropas stater opstod i et politisk ”Big Bang” efter det Østrig-Ungarnske imperiums kollaps. De nye nationer forsøgte at omskabe sig i sejrherrernes billede, for England og Frankrig stod som modeller for hvordan et stærkt og dynamisk samfund skulle konstrueres. Men recepten virkede ikke i Øst som i Vest. Et stort og forældet landbrug og Wallstreet- krakket var konkrete økonomiske årsager til, at Østeuropa blev en dårlig kopi af Vest. Men der er også en underliggende ideologisk årsag til den store økonomiske ulighed, som stadigt præger Europas to halvdele.

Af Jens Geisler

Vestlig inspiration
Østeuropa var i 1914 underlagt 3 store riger; det østrigske, russiske og tyske. Men ved 1. verdenskrigs afslutning i 1918 opløstes det Østrig-Ungarnske kejserrige og leverede territorium til en række nye stater, og Polen genopstod af dele fra både Tyskland, Østrig og Rusland. Alle lande havde en enestående chance for at bruge selvstændigheden til, at bryde med det åg de alle mente at have lidt under inden verdenskrigen. Det Østrig-Ungarnske samfund var præget af en etnisk opdeling som betød, at den politiske elite, finansfolket og hærens officerer som oftest var østrigske tyskere (germanske), eller af jødisk oprindelse. Men dette godt uddannede borgerskab og fremvoksende industrielle aristokrati udgjorde kun nogle få spredte øer af moderne fremgang i et hav af feudale og tilbagestående bondesamfund, hvis levevis forblev uberørt af den nys opdukkede modernitet. De fattige, bønderne og landarbejderne, tilhørte som oftest andre etniske grupper - som fx slovakker, polakker rumænere - og udgjorde det store flertal i riget. Alligevel var de voldsomt under- priviligerede og undertrykte, og alle så mod vest for at finde hjælp og inspiration.

Læs mere... | |    
På spring (1210 hits)

Der skal på ingen måde herske tvivl om, at ytringsfriheden i Danmark aldrig skal ligge under for hverken religion eller lovgivning. Når det så er sagt, må det være naturligt at sætte dette princip i relation til de menneskelige og medmenneskelige kvaliteter, såsom respekt og næstekærlighed.

Af Erik Munch

Etniske danskere er vel generelt at betragte som ”lejlighedskristne”, der i forskellige anledninger forsøger at nærme sig Gud – det være sig ved højtider som jul, påske og pinse samt ved livets store skilleveje som dåb, bryllup og begravelse. Men derudover er vi efterhånden underlagt en afgud i form af en indre svinehund, godt næret af det etisk kompromitterende, politiske dogme, der som kloakslam vælter ud af især Dansk Folkeparti under diktatorisk ledelse af matriarken Pia Kærsgaard og Don Peter Skaarup, flankeret af de to kristne ekstremister Søren Krarup og Jesper Langballe samt den åndeligt mindrebemidlede Mogens Camre.

Læs mere... | |    
På spring (2459 hits)

Er mennesket at betragte som Homo sapiens sapiens for Charles Darwin, så er mennesket at betragte som Homo egoismus stupidimus for Sigmund Freud.

Af Bjørn Holmskjold

For der gør sig tilsyneladende to slags evolutioner gældende. Hvor den ene udvikler sig mange gange hurtigere, end den anden!

At hjernen er blevet større, og måske tilmed klogere, vil Darwin sikkert påstå, som en tilsyneladende logisk konsekvens af evolutionen. Hvor Freud vil medgive, at nok er hjernen blevet større, men vil i modsætning til Darwin fastholde, at den bestemt ikke er blevet klogere.

For hvilken anden art i denne verden har fornødent at sende forældrene på kursus… for der at lære yngelpleje?

Darwin vil hertil svare… Øhhh! For han vil vide, at menneskeslægtens udgangspunkt fortsat har denne ikke uvæsentlige yngelplejeevne i behold, som det naturligste i verden. Freud vil herefter angribe den gamle Darwin med et lusket spørgsmål… Om mon ikke også den sociale arv er nedstammende fra aberne?

Darwin vil ikke vide det med sikkerhed, idet han jo ikke evner at psykoanalysere med samme indsigt som Freud. Men han vil med evolutionens tidsperspektiv i tankerne gøre gældende, at han i forhold til hjernes udvikling, med sine kun 75.000 år, nødvendigvis må erkende, at der på dette punkt ikke kan være sket den store evolutionære udvikling siden vi i sin tid blev bevidste om egen eksistens.

Læs mere... | |    
På spring (3088 hits)

En bruger på et debatforum mistede sit job, som følge af øget sikkerhed på nettet. Et privat firma, der leverede sikkerhedsløsninger, bustede brugeren.

Af Tine Andersen

En bruger på et debatforum blev bortvist fra sin arbejdsplads, da vedkommende havde oprettet en fakebruger.

Brugeren, lad os kalde vedkommende Dennis, var lovlig provokerende og blev bannet fra siten. Nu er Dennis virkelig afhængig af siden, så Dennis gjorde noget forkert og oprettede sig som bruger med sine mellemnavne, og det virkede fint i flere måneder.

Men - så fik sitet en sikkerhedsløsning fra et privat firma, hvis ejer var grundlægger af siten. Dennis skulle nu oplyse navn, adresse, fødselsdato og tlf, for at oprette en bruger med tilladelse til at skrive.

Læs mere... | |    
Fokus (2061 hits)

Denne bog fænger. Jeg slap den ikke, før jeg havde læst den færdig. Naser Khader ved, ved hvad han skriver om.

Af Stefan Bøgh

Khader.dk

Sjældent har jeg læst en så god bog som denne. Her fremtræder en helt igennem sympatisk og hæderlig indvandrer. Hans indsigt i indvandrernes og flygtningenes forhold i Danmark er suveræn.

Den mand ved, hvad han skriver om.

Læs mere... | |    
Fokus (1221 hits)

I disse år synes der at skabes en ideologisk alliance mellem journalister, politikere, erhvervsliv og kulturpersonligheder.

Af Geert Gissing

Den verserende Mohammed-krise var karakteristisk derved, at pressen og politikerne i hvert fald officielt var enige om noget, som (så vidt jeg kan se) flertallet af befolkningen havde en anden holdning til, nemlig ytringsfrihedens ubetingede ukrænkelighed i enhver henseende.

Det er for mig at se noget nyt, men også en noget usædvanlig konstellation. Mediet antages nemlig at repræsentere i hvert fald "gennemsnittet" af normer og holdninger i samfundet - i teorien alle.

Læs mere... | |    
På spring (1930 hits)

De sidste dages TV-reportager fra Australien, hvor merino-får uden bedøvelse får klippet endetarmsåbningen af, kan kun karakteriseres som en meget ubehagelig dokumentation af dyremishandling – og i tråd med den moralske standard for dyrevelfærd i Danmark skorter det da heller ikke på kraftigt fordømmende reaktioner og overvejelser om handelsmæssig boykot af australsk merino-uld. Men hvordan ser det ud i resten af verden og i lille Danmark. Det må være en konstatering, at der også på dette handelspolitiske område hersker en stor grad af dobbeltmoral.

Af Erik Munch

I de arabiske lande foregår Hal-Al-slagtninger et utal af gange hver dag og i Israel foregår der kosher-slagtninger konstant. Denne aflivningsform, hvor det slagtefærdige dyr uden bedøvelse får åbnet for en halspulsåre og derefter langsomt dør af blodtab er anerkendt af det internationale samfund og foregår såmænd også i Danmark. Og selvom det påstås, at dyret ikke lider, så tillader jeg mig at tro, at det er en alt for ”bekvem” holdning at have, blot for at undgå internationale, politiske gnidninger.

I Spanien og Mexico er det stadig udbredt at arrangere tyrefægtning, både som lokal underholdning, men også som turistattraktion. Hvad kun få mennesker ved, bliver tyrene til disse kampe "forberedt" med en tillukning af endetarmen for at undgå tilsvining af arenaerne under showet – desuden bruges det ofte at delvis gennemskære akilles-senerne på bagbenene af de største tyre for at beskytte toreadorerne.

Læs mere... | |    
På spring (944 hits)

Flere og flere danskere er trætte af den evindelige strøm af snotdumme nyheder. Er der et oprør på vej?

Af Geert Gissing

- Ytringsfrihed!
- Nej, pressefrihed!
- Ja, vi strejker!
- Jah!
- Det' for meget!
- Øh, hvad er for meget?
- For mange ord!
- Jo! For mange journalistord og meninger.

Læs mere... | |    
Fokus (2034 hits)

At vælge sine ord med omhu er vigtigt i dette korte liv, som vi har fået givet. Et samfund skabes ved de ord som politikere og magthavere anvender. Det er et bibelsk princip, at ordet er skabende.

Af Stefan Bøgh

I begyndelsen var ordet. Sådan begynder Johannes Evangeliet i Bibelen. Dette har afgørende betydning for os i det senmoderne samfund.

Ordet er nemlig skabende. Man kan bringe sig selv i en given livssituation ved at udtale bestemte ting over sig selv og sit liv. Det gælder også, at man kan have afgørende indflydelse på andres liv, med de ord man udtaler over dem.

Med dette udgangspunkt ønsker jeg at drage en parallel til den politiske situation i Danmark anno 2008.

Det vi ser ske rundt omkring os i Danmark er forvoldt af de ord der er blevet udtalt og skrevet af magthavere og beslutningstagere i Danmark.

Læs mere... | |    
På spring (1114 hits)

Det hævdes fra politisk hold og fra jurister, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse i forbindelse med Lissabon traktaten. Men er det nu sandt? Hermed følgende eksempler på, hvad vi går ind til med den endelige ratificering af denne traktat.

Af Stefan Bøgh

Lissabon-traktaten er en ny EU-grundlov, og dermed er politikernes bestræbelser på at undgå en folkeafstemning om traktaten grundlovsstridig i henhold til § 20 i den danske grundlov.

Man forsøger at kamuflere suverænitetsafgivelsen for at undgå folkeafstemningen herhjemme i Danmark.

Der er tale om at EU får en præsident og en udenrigsminister. Det vil sige at vore muligheder for at handle selvstændigt i udenrigspolitiske spørgsmål ikke eksisterer mere ved vedtagelsen af denne traktat.

Vi mister vores selvbestemmelse på mere end 60 områder. F.eks. på områder som ulandsbistand, energi ( man vil indføre atomkraft, skønt vi har sagt nej til dette i Danmark), transportpolitik, kultur og idræt.

Læs mere... | |    
På spring (2441 hits)

Når det går enten godt eller skidt for os mennesker, ja, så er det altid samfundets skyld – bortset fra vejret og naturkatastroferne. Og det af den simple grund, at vores samfundsstrukturer er den måde vi har valgt at leve med hinanden og den omgivende verden. Men især når noget går skidt, er det, at man hører ”sangen”: Det er samfundets skyld! – med en prompte, politisk modreplik til følge. Men når det kommer til stykket, ja, så er det altid samfundets skyld!

Af Erik Munch

Det er altid samfundets skyld, fordi vi mennesker selv skaber rammerne for og indholdet i samfundet. Rammerne afstikker vi via politiske og religiøse ideologier samt kulturelle strømninger, indholdet skaber vi på den måde vi agerer i og på tværs af disse rammer. Og det er når forståelsen for de mekanismer ikke bliver brugt humant og rationelt, at noget går galt. Og det er når samspillet mellem rammer og indhold ikke stemmer, at det går helt galt. Derfor er det nødvendigt konstant at have den dialog, der skal udfordre og fastlægge såvel rammer som indhold, men i allerhøjeste grad også vores forståelse for og brug af de indbyrdes samspil – ellers går udviklingen i stå, eller værre, udviklingen går tilbage og bliver indviklet, eller måske afviklet.

Læs mere... | |    
På spring (1940 hits)

Der tales så meget om fordelingspolitik, om økonomi o.s.v., men hvornår tales der om menneskelig kvalitet, om livskvalitet – hvordan får vi mennesket i centrum, hvorvidt mennesket trives godt eller dårligt?

Af Jens Chr. Stausholm Christensen

Mennesker trives bedst ved at klare sig selv, have mulighed herfor og få en rimelig løn uden dog have en stress-tilværelse. Mennesker bør have frihed under ansvar.

Hvordan opnås det? Lad os først gøre os klart, at:

De evner og anlæg, jeg er født med, er ikke min fortjeneste. Det er kun den måde, som jeg forvalter det på.

Jord, vand og luft er givet til alle mennesker. Derfor må ingen personlig berige sig på dette grundlag.

Når de basale behov er dækket, kan der derefter frisættes rigtig mange resurser, som kan bruges af det enkelt mennesker, så fantasi, rummelighed og udsyn kan udnyttes til gavn for vort samfund.

Læs mere... | |    
På spring (2713 hits)

Vi ikke blot må, for det forventes rent faktisk af os, at vi i verdenssamfundenes interesse forsvarer miljøet ubegrænset, og med alle til rådighedstående midler.

Af Bjørn Holmskjold

Sagen er vel den, at en meget stor del af verdens befolkning i forvejen er meget lidt informeret om ret meget andet, end blot dagen og vejen. Hvorimod størstedelen af dem, som burde være informeret, og derfor burde kunne begribe tingene i de større sammenhænge, alene bruger deres ”intellekt” til at berige sig selv, så de kan forbruge endnu mere, end i dag. Hvorfor de bestemt ikke ønsker, at der skal ske ændringer af nogen art, som kan true deres økonomiske interesser, og dét, som de mener kun er et yderst rimeligt forbrug (der omregnet til et globalt ressourceforbrug svarer til tre jordkloder). Tilbage er der ganske få, som også er informeret, men som ikke tænker kortsigtet, men tænker langsigtet på helheden og fremtiden.

De få vil da være op imod de mange!

Læs mere... | |    
På spring (4619 hits)