Tekst og foto: Money & Magic

Alle kan læse det. Alle lægger mærke til det. Man kan se det 100 meter ned af Nørrebrogade. Før var det sådan en usynlig gavl, som de færreste ville huske, hvis de skulle tegne det hjørne ud fra hukommelsen. Og nu er det Nørrebros Lille Havfrue. Et straight up brand. Det er ikke pænt. Det har ingen farver eller figurer. Det er bare råt og effektivt.

Dét er rullemaling.


Graffitimalere skyer ingen midler. Det handler om at male og blive set. Hvis et usædvanligt medie er det der skal til for at skille sig ud, er det bare om at komme først. I dag er spray hovedmediet, men det startede med tuscher tilbage i sluttressernes Philadelphia. Taggerne blev flere, så tagsne skulle være større eller have en anderledes stil for at fange øjet. Efterhånden blev tuscherne suppleret af større og grovere materialer og folk fandt på kassebogstaver og boblebogstaver, 3D og skygger, og på den måde er graffiti fortsat med at udvikle sig i konkurrence om opmærksomheden. Blikfang tilkæmpes med opfindsomhed, vedholdenhed og æstetik, og derfor ses graffiti i dag udført med bl.a. super-soaker, kakler og ætsende væske. Et af de mest markante ikke-spray-baserede medier gennem årene er utvivlsomt den gode gamle rullemaling, som man bruger når en nikotingul lejlighed skal sælges videre.

I Brasilien er graffiti noget som gadebørn laver i stedet for at sniffe lim, og her har rullemaling undertiden været det eneste tilgængelige maling. Især i Sao Paulo har ungerne udviklet en kalligrafisk stil, der i dag inspirerer vestens graffitimalere. Men i vesten har rullemaling været et særsyn indtil makkerparret REVS og COST indledte deres massive rulle-kampagne i 1980'ernes New York, hvor de rullede i hundredvis af kæmpemæssige stivbenede tags op på metropolens mure. REVS gør det stadigvæk meget.

Tofu-is er meget sødt, men smager helt hjernedødt. Mærket Tofu Line er lavet af økologisk tofu. Men man kan også få noget der er helt økologisk. Det hedder Tofutti og er derfor det eneste rigtige til et graffiti interview. Det koster også 44,50,- for 0,75 liter - flyvende bling med andre ord.

"Det smager godt nok fint" siger Fuglen og fortæller: "Rullemaling har jo altid været tilovers, efter at man har grundet en mur til at lave pieces på. Og jeg har altid brugt resterne til at lave lidt bogstaver i nærheden af piecet. Jeg begyndte at bruge det som udfyld i pieces omkring '95, tror jeg. Der er andre, der har gjort det tidligere endnu, bl.a. THEK som lavede et næsten 40 meter langt rullepiece nede i Piben (et klassisk stykke mur imellem Nørre- og Østerport i Kbh., red.). Som udfyld i pieces er det tit pænere end spray, fordi det dækker så godt. Det siger bare pang! Fx det der "LANCE LOUD" ved højbanen (i Københavns NordVest kvarter, red.). Det er jo kun sølvspray der ellers ville dække så godt på sådan en mur, og så ville den sorte slet ikke træde så meget frem." Det kræver et lidt trænet øje at skelne rullemaling fra spray, når det er brugt som udfyld i pieces. Så lad os koncentrere os om rullemaling uden outline i den klassiske REVS COST tradition, som vel egentligt blev grundlagt af 60'ernes politiske aktivister.

Når det ses i Danmark, er det ofte Fuglen, der har været på spil. Hvis man holder sig til rullemaling alene, har det nogle iboende begrænsninger. Det er et groft medie, der ikke er befordrende for små fine detaljer. Men som det ofte er med begrænsninger, så gør det bare resultatet fedt på en anden måde. I tilfældet rullemaling har det indskrænkede æstetiske råderum og den klare læselighed motiveret bl.a. Fuglen til at skrive mere tankevækkende og udadvendte sætninger.

"Shoplifting tingen var jeg rigtig glad for, for den var noget af det første, jeg lavede, der ikke var helt så ego-agtigt som bare at skrive sit navn. Stedet var så perfekt. På gavlen over 7-11 og Kvickly. Så der skulle stå noget om at stjæle i butikker, for jeg ville bare give en stor fuck finger til dem og alle de andre røv-kæder. Tidligt næste morgen så jeg det med morgensolen bagende lige på. Der blev jeg rigtig stolt."

"En anden god ting ved rullemaling er, at det er økonomisk. Man kommer ikke til at lægge mange lag ovenpå hinanden, så en bøtte kan holde længe, hvis ikke det størkner."

Rulletagsene ses ofte i toppen af gavle med fladt tag. Du kan sikkert godt gætte hvorfor, men det kan dem der kæmper for grå mure åbenbart ikke, for de bygger konsekvent stilladser hele vejen op, når de fjerner ureglementeret tekst under tagene. I en artikel som webavisen www.flix.dk lavede om fjernelsen af et rulletag stod der: "I følge stilladsarbejderne kommer det til at koste 100.000 kr. at gøre min mur og gavlen ved kirken grå igen. Jeg sagde til dem, at man da bare kunne sætte et kosteskaft på en malerrulle og lægge sig på maven på det flade tag lige over muren. ' Det har du da egentlig ret i, men vi gør jo bare hvad der bliver sagt'."

Fuglen går ikke ind for, at man skal gøre hvad der bliver sagt. Det har han skrevet et 3 ord langt digt om på en gavl på Nørrebrogade. Om eftermiddagen rammer solen det enkle budskab på den gule baggrund, og det lyser ned over mylderet af travle københavnere.

"Da jeg stod der oppe opdagede jeg at mit maling var størknet. Så jeg gik på opdagelse i loftrummene for at se, om der var noget maling jeg kunne bruge. Og jeg fandt faktisk lige nok til at male det, jeg fik malet. Da jeg var færdig med det, skruede jeg rullen af kosteskaftet. Rullen kastede jeg over på det næste tag og kosteskaftet stak jeg ind i stilladset. Så alting var ryddet op. Og så jeg kunne komme igen den næste dag med mere maling og lave den anden side af huset.